Video af prototype løsning
Problem og kontekst
E-handel spiller en stadig større rolle i forbrugernes hverdag, og kravene til digitale løsninger stiger i takt med det. Det gælder særligt børnetøj, hvor forældre i stigende grad efterspørger en kombination af kvalitet, æstetik og bæredygtige materialer.
Mange webshops gør det svært for forældre at navigere trygt gennem kategorier, størrelser og materialer, hvilket kan skabe usikkerhed i købsprocessen frem for en overskuelig oplevelse.
Dette projekt gentænker onlineshopping for børnetøj gennem en webshop til det fiktive brand Little Looms, der gør det nemt og inspirerende at finde kvalitetsbørnetøj – med udgangspunkt i en brugercentreret designproces.
Ideproces
Designproces
Brugertest & iterationer
Løsning og reflektion
Ud af det er der kommet en interaktiv prototype og en frontend-løsning, som viser, hvordan jeg vil designe en overskuelig og inspirerende webshop til børnetøj med udgangspunkt i målgruppens behov – med tydelig informationsarkitektur, intuitiv navigation og en visuel identitet, der hænger sammen på tværs af enheder.
Arbejdet har givet mig indsigt i, hvordan en brugercentreret designproces kan bruges til at udvikle en digital løsning med afsæt i målgruppens behov. Ved at koble målgruppeanalysen med interviews og brugertests fik jeg en bedre forståelse af, hvad der egentlig betyder noget for forældre, når de køber børnetøj online. Den iterative proces med low- og high-fidelity prototyper gjorde det muligt for mig at teste og forbedre designet hele vejen igennem.











